Lær at håndtere en yacht i Middelhavet – før du står med ansvaret
Praktisk træning, der ruster dig til virkeligheden
Et intensivt kursus – designet til kommende charterkaptajner
Vil du føle dig sikker, når du bakker ind i havnen med familien ombord? Charter Ready er kurset for dig, der har erfaring med sejlads, men mangler rutinen til at tage styringen på en charterferie i f.eks. Grækenland eller Kroatien. Kurset foregår på en rigtig yacht – med fokus på realistiske scenarier, hands-on læring og de vigtigste manøvrer, du vil møde på din første (eller næste) sejlferie.
Dock like a boss
Vi øver de manøvrer og rutiner, som charterferier kræver – både teknisk og mentalt:
- Manøvrering i trange havne
- “Med-mooring” (hæk til kaj) – med og uden anker
- Systemer til opsamling af mooring-bouy’s (fortøjningsbøjer)
- Tjeklister og procedurer fra check-in til check-out
- Rollefordeling og ansvar som skipper
- Vejrudsigter, apps og ruteplanlægning
Et kursus med selvtillid – og saltvand i blodet
Målet er enkelt: At du står ved roret til din næste chartertur og tænker “jeg har styr på det her.” Vi skruer op for praksis og ned for powerpoint – og du lærer at bakke ind i havnen som en, der har gjort det et par hundrede gange før (og naturligvis ser cool ud imens). Kurset foregår i trygge rammer med erfaren underviser og kærlig korrektion, når det sejler lidt.
Efter endt kursus står du tilbage med en værktøjskasse fyldt med skills, tjeklister, vejrapps og tricks, du rent faktisk bruger – også når vinden vender og turisterne glor fra restauranterne
Erfaring ikke påkrævet – bare du har lysten
Hos os er der ingen forventning om, at du allerede er verdensmester i sejlads. Charter Ready er åbent for både nye og let øvede sejlere – det vigtigste er, at du har mod på at lære og lyst til at tage ansvar. Du bliver undervist af erfarne instruktører, der har sejlet professionelt som skippere i Middelhavet, Caribien og resten af verden.
Vores undervisere har over 6 års erfaring med at træne både nybegyndere og let øvede sejlere – og har undervist elever i hele Europa. Du er i trygge hænder – uanset om du kommer med ro i maven eller sommerfugle i brystet.
Træn på den rigtige båd – og tag teknikkerne med overalt
Undervisningen foregår ombord på vores Beneteau 393 Oceanis – en solid og velbalanceret 39-fods yacht, der er stor nok til at give dig den ægte fornemmelse af at håndtere en “rigtig” båd, men stadig adræt nok til at du kan mærke fremgangen hurtigt.
Den har bovpropel – men vi bruger den ikke. For målet er, at du lærer teknikkerne til at manøvrere og kontrollere alle både op til 60 fod – uanset om du chartre i Grækenland, sejler din egen båd i Danmark eller hopper på et internationalt delivery.
Kort sagt: Det du lærer her, kan du bruge overalt.
I Grækenland, Kroatien, Caribien eller hjemme i Danmark.
Charter Ready er ikke bare et kursus – det er en investering i din egen tryghed, i dine fremtidige ferier og i evnen til at tage ansvar med ro i maven. Når du går herfra, er du ikke bare klar til at leje båd i udlandet – du er selvkørende med stil.
4 gode grunde til at vælge os
- 1. Realistisk og relevant træning
Det her er ikke teori – men praktisk handling - 2. Erfaring giver ro
Du lærer af en, der selv har sejlet charter i Middelhavet – i 10 år - 3. Dit tempo, din erfaring
Vi tilpasser kurset til dig. Forudgående erfaring er ikke et must - 4. Klar til ferien
Du tager herfra med selvtillid og tricks fra professionelle
Du skal medbringe følgende
- Lysten til at lære og gå på mod
- Beklædning efter vejret og sejlersko
Hvad er inkluderet?
- Praktisk undervisning ombord på SY Sensail
- Gennemgang og træning af manøvrer og rutiner
- Råd om destinationer, bådvalg og planlægning
- Kursusbevis ved afslutning